Kennel Shellove.aaaaaaaaa
 
 

Vores første sheltie blev født i 1972 på kennel Eliza,  og hun blev startskuddet til mere end 45 års interesse for udstilling og opdræt af denne dejlige race.

Min allerførste udstilling var DCSK's 25 års jubilæumsudstilling i 1973. 'Stinne' fik 2. præmie i unghundeklassen og en fin kritik. Dommer var Mrs Rogers, Riverhill.

I 1975 kom der en blå tæve til fra kennel Poulsgaard, og med denne har nogle af mine nuværende hunde stadig slægtskab. Hvalpen 'Harmony' er 11 generationer fra 'Kolumbine'.

Kennelmærket SHELLOVE blev oprettet i 1978, og herefter har jeg taget opdrætter- og hundeholder-uddannelsen.

I 1991 blev jeg af DKK uddannet til at dømme sheltier (aut FCI dommer), og har herefter dømt sheltier og collier på udstillinger rundt omkring i Europa.

 

Sheltieklubbens udstilling i Fuglebjerg 1996, her BIR 1-2-3-4.

 

Senere har jeg  fået nogle nye sheltier fra andre blodlinjer, bl.a fra amerikanske linjer. Mine kommende hvalpe  har således gener fra det meste af verden. Jeg vælger at koncentrere mig om type fremfor oprindelsesland for at fremavle sheltier, som jeg mener passer bedst til standarden.

Kennelen består "kun" af ca 5-6 hunde, der alle lever et almindeligt familie/hundeliv under frie forhold. Hvalpe bliver født i soveværelset og vokser op i køkkenet eller i stuen. På den måde får de den bedste start på tilværelsen.